Behandlingen starter med en omhyggelig og rolig samtale. Jeg arbejder ud fra en holistisk tankegang, hvor det hele menneske – og ikke kun symptomerne – er i fokus. Det betyder, at både krop og psyke bliver lyttet til og taget højde for. Denne samtale bruges til at forstå dit unikke mønster og udvælge det homøopatiske præparat, der passer bedst til dine symptomer og din personlighed.